UPDATE
5. maj 2025
Apple introducerer Pride-kollektionen for 2025
Op til Pride Month, introducerer Apple et nyt Apple Watch Pride Edition Sport Band, urskive og iPhone og iPad baggrunde, for at fejre styrken og skønheden hos LGBTQ+ miljøerne verden over. Sportsrem i Pride Edition kan bestilles fra og med i dag, og den matchende, dynamiske urskive og baggrunden bliver tilgængelig via en kommende softwareopdatering.
Hver Sportsrem i Pride Edition har et mønster med regnbuestriber, som varierer i form og størrelse, og de bliver lavet i hånden med individuelle striber i flotte farver, som formstøbes og presses sammen til én rem. Det giver diskrete, men helt unikke variationer. Alle remme er forskellige og afspejler alle de unikke medlemmer af LGBTQ+-fællesskabet.
Den nye urskive Pride-harmoni og iPhone- og iPad-baggrundene tilbyder et komplementerende design. Den analoge urskive har markante, individuelle regnbuestriber, som bevæger sig hen over skærmen og danner store tal, når brugeren løfter armen for at se, hvad klokken er. iPhone- og iPad-baggrundenes farver skifter position, når brugerne låser eller oplåser enheden. Urskiven Pride-harmoni og iPhone- og iPad-baggrundene vil være tilgængelige i en kommende softwareopdatering med watchOS 11.5, iOS 18.5 og iPadOS 18.5.
Apple er stolt over at yde økonomisk støtte til organisationer, der samarbejder med LGBTQ+-miljøet.
Priser og tilgængelighed
- Sportsrem i Pride Edition kan bestilles på apple.com/dk/ og i Apple Store-appen fra og med i dag, og den kan købes i Apple Stores fra næste uge for 399 kr. Remmen vil også være tilgængelig hos autoriserede Apple-forhandlere.
- Sportsrem i Pride Edition fås i størrelserne 40 mm, 42 mm og 46 mm med længderne S/M og M/L.
- Urskiven Pride-harmoni og iPhone- og iPad-baggrundene vil være tilgængelige i en kommende softwareopdatering med watchOS 11.5, iOS 18.5 og iPadOS 18.5.
- Kunderne kan downloade den matchende urskive Pride-harmoni via Apple Watch-appen, i Apple Store-appen eller på apple.com/dk/.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel