Succes­historier i sundhedssektoren

Tre sygeplejersker arbejder bag iMac-skærme.

Succes­historier

Baner vejen for fremtidens sundheds­sektor.

Sundhedsorganisationer over hele verden bruger Apple-tekno­logi til at nedbringe udbrændthed hos læger, forbedre kommunikationen mellem patient og sundheds­personale samt levere person­ligt tilpasset pleje.

To kirurger diskuterer noget på en MacBook Pro-skærm på operationsstuen. Se videoen

UMC Utrecht

Får hvert et øje­blik til at tælle med Mac.

12.000 med­arbej­dere
230.000 patienter årligt
5.700 en­heder implemen­teret

Læger på UMC Utrecht bruger Mac, iPhone og iPad til at øge produktiviteten, så de kan levere den bedst mulige pleje til patienterne – i stor skala. Bliv klogere på, hvordan Apple-enheder effektiviserer sundheds­personalets arbejds­gange, forbedrer patientop­le­velsen og meget mere.

UMC Utrecht er et af de største universitetshospitaler i Holland. Det offentlige hospital behandler nogle af de mest kom­plekse sygdomstilfælde i Holland og tilser mere end 230.000 patienter fra hele landet hvert år.

Sundhedspersonalet på UMC Utrecht bestræber sig på at yde den bedst mulige pleje til deres patienter. Og de bruger Mac, iPhone og iPad til at gøre alt mere effektivt, så de kan leve op til dette løfte for alle de mange patienter. De tilbyder Mac til lægerne, syge­ple­jer­skerne modtager en iPhone, som gør mange hverdags­opgaver lettere, og patienterne får en iPad, som giver dem ad­gang til hospitalets tjenester under deres ophold.

Hænder, der skriver på en MacBook Pro.

Lægerne kan selv vælge deres en­heder, og 85 % vælger Mac på grund af det intuitive styre­system, de ind­byg­gede sikker­hedsfunktioner, den frem­ragende yde­evne og kompatibili­teten med den software, de bruger hver dag, herunder Microsoft 365. Bærbare Mac-computere er også lette og energi­effektive, så lægerne kan få ad­gang til patientjournaler hele dagen på en enkelt opladning.

UMC Utrechts IT-team til Mac består af to personer, som nemt kan implemen­tere og admini­strere alle 2.500 en­heder. Det sparer både tid og penge. Senioringeniør Henk Codfried fortæller: “Jeg er stor fan af sikker­hedsfunktion­erne, som gør det nemt for os at admini­strere alle vores en­heder centralt. Vi modtager også færre support­anmodninger generelt fra vores Mac-brugere.”

Apple-en­hederne har også forvandlet patientop­le­velsen og gjort plejepersonalet mere effektivt. Det betyder, at de kan bruge mere tid hos patienterne. UMC Utrecht er et af de første hospitaler i Europa, der giver syge­ple­jer­skerne deres egen iPhone. Med øje­blikkelig ad­gang til apps har syge­ple­jer­skerne opdate­rede oplys­ninger om behandlinger og værk­tøjer til at komme i kontakt med patienter og plejepersonale. Og indlagte patienter modtager en iPad under deres ophold, så de kan bestille måltider, se deres yndlings­program­mer og endda træffe informerede valg vedrørende deres behandling og forløb. Det hjælper patienterne med at føle sig bedre tilpas, sam­tidig med at det frigør tid til syge­ple­jer­skerne, så de kan fokusere på andre vigtige dele af deres arbejde.

En patient ser på en iPad-skærm, mens hun sidder i en hospitalsseng.
En sygeplejerske skriver på sin iPhone, mens en læge taler med en patient.

BayCare

Forandrer kommunikationen med iPhone.

16 hospitaler
3.900 senge
6.000 iPhone-en­heder

Over­gangen til iPhone har øget effek­tiviteten, produktiviteten og medarbejdertilfredsheden hos BayCare. Bliv klogere på, hvordan iPhone har skabt forandringer i sygeplejen fra indkøring og oplæring til kommunikation og sam­arbejde.

Der sker store ting i den innova­tive sundhedspleje i Florida. BayCare er en patientorienteret nonprofit-sundhedsorganisation med 3.900 senge. Det er også en såkaldt Cerner Reference Site og en af de største arbejdsgivere i West Central Florida.

BayCares primære mål er at yde omsorgsfuld pleje til lokal­samfundet. De skiller sig ud ved at have et enormt stort fokus på at tage sig af de ansatte og give dem innova­tive, moderne værk­tøjer, så de er klædt godt på til arbejdsmiljøer, hvor det ofte skal gå stærkt.

En sygeplejerske scanner en patients medicin.

BayCare har implemen­teret mere end 6.000 iPhone-en­heder for at forbedre kommunikationen, forenkle arbejds­processerne og opdatere ældre systemer. Det sparer plejepersonalet værdifuld tid, som de nu kan bruge på patientpleje. Scott Patterson, BayCares Vice President og Chief Technology Officer, siger: “Investeringen i Apple-tekno­logi er et signal til vores med­arbej­dere om, at vi bekymrer os om dem og gerne vil investere i de bedste værk­tøjer, så de kan yde den bedste og mest omsorgsfulde patientpleje.’”

Før skiftet til Apple-tekno­logi brugte plejepersonalet personsøgere, trådløse IP-telefoner og ældre systemer, som ikke talte sam­men. BayCare valgte at investere i iPhone på grund af styre­systemets avan­cerede ano­ny­mitetsfunktioner og store app-økosystem, som hurtigt kan forvandle iPhone til et hvilket som helst instrument, som læger, syge­ple­jer­sker og hjælpetjenester har brug for – en stregkodescanner, en sikker beskedapp, en lommeregner og meget andet.

Integrationen i BayCares eksi­ste­rende software og Cisco-baserede netværk med Fastlane, som minimerer overbelastning og prioriterer klinisk vigtige apps på det samme netværk, gik helt uden problemer, og resulta­terne har været fantas­tiske. Med et nyt og forbedret kommunikationssystem baseret på Strykers Vocera Edge-app på iPhone er plejepersonalets kommunikation mere ensartet, moderne og sikker. Brugen af krypterede rollebaserede beskeder alene steg fra en million til 36 mil­lioner om året, hvilket sparer værdifuld tid i forhold til taleopkald. Og mere præcis kommunikation er med til at sikre, at de ansatte ikke drukner i notifika­tioner.

Alle kan se, hvilke med­arbej­dere der er allokeret til hvilke patienter sam­men med status for hver enkelt medarbejder. Det gør det nemt og hurtigt at finde ud af, hvem der er til rådighed. Og man behøver ikke udeluk­kende at bruge arbejds­stationer på hjul. Arbejdsop­gaver, digitale advarsler, på­mindelser og patientdata er nu let tilgænge­lige på iPhone, så syge­ple­jer­skerne kan opdatere information om patientens tilstand, se testresultater og nedfælde observationer lige ved patientens seng.

En sundhedsmedarbejder på en hospitalsstue.

“Vi har nu mere tid til at tage os af patienterne,” fortæller Nicole Gitney, Director of Nursing Informatics. “Apples tekno­logi har hjulpet os med at implemen­tere nye arbejds­gange i plejen, som f.eks. at chefsygeplejersken går stuegang og giver virtuel pleje.”

Det er vigtigt for BayCare at kunne tilbyde mere fleksibilitet og mindske byrden for syge­ple­jer­sker og andre med­arbej­dere. De afholder møder med med­arbej­derne for at få nye idéer og feedback om deres behov, som tekno­logien kan være med til at løse. “Over­gangen til iPhone har øget effek­tiviteten, produktiviteten og medarbejdertilfredsheden,” fortæller hun. “Lige fra nem indkøring og oplæring til mere sikker, smart og effektiv kommunikation.”

En mor med sin nyfødte baby i armene. Se videoen

UVA

Hurtigere hjem fra neonatal intensiv­afdeling takket være iPad.

Sundhedspersonalet i UVA’s fjernovervågningsprogram, Building HOPE, bruger iPad til sikker overvågning af spædbørn, der er kommet hjem fra den neonatale intensivafdeling. Forældrene bruger iPad til at indsamle data, som auto­ma­tisk overføres til barnets elektroniske sundhedsjournal, hvor sundheds­personalet kan foretage obser­vationer, justere behandlings­planer og yde konsultation fra eksternt hold, når det er nød­vendigt. Programmet har reduceret indlæg­gelsestiden på den neonatale intensivafdeling med otte dage og dermed givet mere plads til spædbørn med akut brug for hjælp.

To mænd sidder i O Bar og ser på en iPhone-skærm. Se videoen

Ochsner Health

Giver patienter en ny måde at over­våge deres kroniske sygdom­me på med Apple Watch.

79 % af patienterne har bedre kontrol med deres blodtryk efter 180 dage
74 % færre episoder med lavt blodsukker

Lægerne hos Ochsner Health bruger Apple Watch, iPhone og appen Sundhed til at hjælpe diabetikere og patienter med forhøjet blodtryk med at overvåge deres tilstand hjemmefra. Bliv klogere på, hvordan Ochsner revolutionerer digital medicin med Apple-tekno­logi.

Chief Transformation Officer dr. Richard Milani og hans team leverer eksterne digitale medicinpro­gram­mer til patienter med forhøjet blodtryk og diabetes. Patienterne kan overvåge deres sygdom hjemmefra vha. blodtryksmålere og glukosemålere.

I “O Bar”-om­råderne på Ochsner kan patienterne få hjælp til at indstille deres en­heder. Lægeteamet hos Ochsner bruger Apple-tekno­logi og Epic-appen MyChart, som er integre­ret med HealthKit, sam­men med medicinske en­heder fra tredje­parter, f.eks. blodtryksmålere og glukosemålere, til at levere eksterne digitale medicinpro­gram­mer til patienter med forhøjet blodtryk og diabetes.

Data fra en­hederne indsamles via Epic-appen MyChart på iPhone og udfyldes auto­ma­tisk i patientdiagram­merne i EPJ-systemet, hvor lægerne kan se dem.

Patienterne kan overvåge deres blodtryk og blodsukkerniveau inden for hjemmets trygge rammer, og baseret på deres målinger kan læger, farmaceuter og sundhedsrådgivere i plejeteamet justere behandlings­planen i realtid med data, der kommer direkte ind i patientens EPJ-flowdiagram.

Plejeteamet modtager advarsler, når vigtige grænseværdier overskrides, hvorefter patientens behandlingsplan bliver justeret. Undersøgelser har vist, at de digitale medicinpro­gram­mer har ført til, at 79 % af patienterne har fået bedre kontrol med deres blodtryk inden for 180 dage. Patienter i det digitale diabetesprogram oplevede en nedgang i højt blodsukker på 57 % og 74 % færre episoder med lavt blodsukker, mens 73 % af patienterne med normal pleje ikke oplevede en forandring i hverken høje eller lave blodsukkertal.

En mand deler sine sundhedsoplysninger på en iPhone med kvinden ved siden af ham.
En læge med en iPad taler med en patient i en hospitalsseng. Se videoen

Ochsner Health

iPhone og iPad hjælper sundheds­personalet med at arbejde på farten.

Sundhedspersonalet på Ochsner Health bruger iOS-en­heder, Epic-apps og Apple Watch til at effektivere arbejds­gangene og skabe en mere mobil op­le­velse. Bliv klogere på, hvordan de fleksible og hurtige Apple-produkter hjælper lægerne med at kommu­ni­kere med patienterne og yde bedre pleje.

Lad os se på, hvad de bedste muligheder er for dit behandlerteam.

Sådan køber du